Det siger kunderne
Involvering og motivation af lokale teams i Europa
Birgitte har gjort en enorm forskel ved implementeringen af vores loyalitets- og kundefokusprogrammer i selskaber i Europa. Hun har specielt sørget for løbende at involvere og motivere både ledere og medarbejdere bla. i kundeservice og på vore stationer og herigennem øget vores kundetilfredshed og indtjening pr. kunde signifikant. Birgitte er meget engageret og bliver ved, til målene er nået.
Jeg har fået et roadmap for min karriere
Jeg var udstationeret og havde et spændende job. Men tvivlen på længere sigt lå tungt i mig. Birgitte var hurtig til at opfange og tilpasse sig til min situation. Forløbet har rykket mig og givet mig værktøjer til at færdes bedre i Corporate-verdenen. Samtidig har jeg fået bedre ro omkring min karriere.
Derudover har Birgittes spørgsmål presset mig til at forholde mig til nogle af de tanker, jeg ellers undertrykker lidt for mig. Det har givet mig en ro, som jeg lukrerer på dagligt. Jeg giver mine bedste anbefalinger til personer, der søger erfaring at læne sig op ad, at få stillet de gode relevante spørgsmål og at blive hjulpet i mål med sine tanker.
Birgitte fik teamet med og øgede både kundetilfredshed & omsætning > 30%
Vi fik et visions- og kundedrevet CX-team på tværs og ud gennem organisationen, der mere end fordoblede de målsatte resultater. ”Birgitte bidrog med markeds- og kundedialogprogrammer til at kundeorientere og effektivisere salgs- og serviceorganisationen markant.
Hun var herigennem ansvarlig for og øgede kundetilfredsheden, samtidig med at kundeafgangen faldt 33%, og omsætningen steg 30% på de involverede kunder i perioden. Birgitte Thorup hører til de mennesker, der engagerer sig i de opgaver, hun påtager sig. Hun bliver ved, til det ønskede resultat er nået.
Birgitte er hurtig til at sætte sig i kundens sted – og omsætte viden og inspiration til praktiske løsninger og handling.
Jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Birgitte på et Customer Intelligence-projekt. Jeg var specielt imponeret over, hvor hurtigt Birgitte var i stand til at forstå kunden og hendes evne til at omsætte det til en integreret tilgang til udviklingen af koncept, processer og team.
Derudover var Birgitte proaktiv, grundig og ansvarlig i sit arbejde og leverede med høj kvalitet og orkestrerede input fra andre kollegaer. Jeg kan varmt anbefale Birgitte for disse færdigheder.
Jeg er blevet af klaret om, hvordan jeg udfolder mit potentiale og kommer videre som leder i min virksomhed
Jeg har via Djøf haft fornøjelsen af Birgitte som mentor. Birgitte tog mig seriøst og fik mig til at se mine udfordringer fra flere vinkler, så jeg blev meget mere afklaret på, hvordan jeg udfolder mit potentiale fuldt ud og kommer videre i min karriere, mit job og min virksomhed.
Jeg har samtidig lært meget om lederrollen, herunder hvordan man kan være leder på mange forskellige måder. Birgitte har meget relevant og inspirerende erfaring, som giver hende et godt perspektiv som mentor.
Samarbejdspartner udtaler
Fantastiske resultater, ekspert, god værdi. Jeg har brugt Birgitte i flere projekter hos mine kunder, hvor fokus har været på at forbedre lederskabet og kundeorienteringen for at forbedre salget. Resultaterne har altid været super, og mine kunder har været yderst tilfredse.
Birgitte var god til at give mig en målrettet sparring på mine tanker omkring jobskifte
Efter at have været nede med stress på min arbejdsplads, var jeg endt i en situation, hvor jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne genfinde arbejdsglæden på mit arbejde eller havde behov for at skifte job. Jeg kontaktede derfor Birgitte, fordi jeg havde brug for sparring ift. min fremtid på arbejdsmarkedet.
Jeg var lidt skeptisk omkring at hyre en coach, da jeg var i tvivl om, hvorvidt hun ville kunne sætte sig tilstrækkeligt ind i min situation til at kunne give mig den rette sparring. Men det har været rigtig godt at kunne få et uvildigt syn på min situation og input til, hvad jeg kunne overveje.
Birgitte var god til at give mig en målrettet sparring på mine tanker omkring jobskifte og var hurtig til at forstå den situation, jeg befandt mig i
Det, at Birgitte havde erfaring fra både konsulentbranchen og industrien, gjorde, at hun kunne udfordre mig på mine antagelser omkring jobskifte, samt vejlede i hvad jeg skulle være opmærksom på ved et evt. skifte. Jeg endte med at skifte job, som en direkte konsekvens af mit mentorforløb med Birgitte.
Til andre der overvejer at få erhvervscoaching, kan jeg kun sige gør det! Men vær sikker på, at der er det rette match mellem Birgittes erfaringer og det, du søger sparring indenfor.
Jeg har fået mit selvværd og handlekraft tilbage og tror nu på mig selv, mine kompetencer og muligheder.
Med Birgittes vedholdenhed har jeg fået fastlagt min karrierevej og målrettet min søgning mod spændende jobs, som matcher mig og giver mig gode karrieremuligheder.
Samtidig bliver jeg altid glad og får løftet energien, når jeg taler med Birgitte. Jeg kan varmt anbefale hende til andre, der ønsker sparring til deres job og deres karriere.